Lucas Kromann er ugens gæst, og han er altså en 26-årig direktør for Amaris Denmark der er den danske afdeling af et kæmpe Tech Management konsulenthus fra Schweiz, der kæmper mod de helt store på markedet og som havde en omsætning på 1,4 mia i 2017. Samtalen med Lucas var meget speciel, fordi vi hele tiden “går meta” og taler om samtalen som en del af selve samtalen. Han er hardcore struktureret i den forstand, at hverdagen er bygget op efter rutiner, men der er altså mange flere lag i Lucas, end man lige regner med fra en 26-årig forretningsmand. Ja eller end man skulle tro om hvem som helst for den sags skyld.
Lucas Kromann vil i dette afsnit bl.a. give svar på følgende:
Hvordan du bygger holdbare rutiner, der gør en positiv forskel for dig
Hvordan vi kan bruge mindfulness til at få kontrol over vores liv
Hvordan du skal være opmærksom på impulser for at holde dig fra at gøre dumme ting 🙂
Hvorfor alle taler ud fra en bestemt virkelighed og dermed ikke kan komme med én sandhed
Hvad stoicismen har at byde ind med i et kontrol-perspektiv
Lucas Kromann deler bl.a. følgende guldkorn:
“Jeg tror, at hvis der er nogen, der gør noget, hvor jeg føler uretfærdighed, så er det oftest blot et biprodukt at det, de har gjort. Deres intention var aldrig, at jeg skulle blive skadet af det her. ”
Lucas Kromanns håndgribelige værktøj til at blive mere effektiv:
Tænk over begrebet kontrol – Læs mere her!