Ida Auken er ugens gæst i dette afsnit af MindCast. Hun er folketingspolitiker fra partiet Radikale Venstre og hun fortæller åbent og ærligt om, hvad hun gør i sin hverdag – også udenfor Christiansborg. Der er ingen tvivl om, at hun har hjertet med, og at hun får reflekteret over dansk politik, som det er i dag. Tag rigtig godt imod hende i dette korte, men top stærke afsnit af MindCast:
Ida Auken vil i dette afsnit bl.a. give svar på følgende:
Hvordan du bliver en nærværende mor
Hvorfor det ikke altid er sundest at stå tidligt op
Hvorfor folk tror, at politikere er nogle idioter
Hvordan en kop kaffe med en fremmed i bussen kan give dig utrolig meget
Hvilken retning dansk politik i virkeligheden bør bevæge sig hen imod
Ida Auken deler bl.a. følgende guldkorn:
”Jeg er meget meget taknemmelig over, at det netop er teologi, jeg har læst, fordi jeg har haft 6-7 år af mit liv, hvor jeg virkelig kunne sidde og komme og dybden med nogle ting. Jeg har fået tænkt rigtig meget over, hvad jeg har for et værdigrundlag.”
”Jeg har fået tænkt over hvad et menneske er, hvad livet er, hvad tilværelsen er, hvad der er vigtigt – og det er jo ting, som folk noglegange savner, at politikere taler noget mere om.”
”Mellem 6 og klokken 8 om aftenen der har jeg faktisk installeret sådan en app, der råber mig ind i hovedet og bimler og bamler, hvis jeg prøver at tage min telefon. For det er altså der, at jeg er sammen med mine børn.”
”Man skal være lidt en blæksprutte i det her job og man skal kunne holde rigtig rigtig mange bolde i luften på én gang. Og så skal man også finde sig i, at nogengange falder nogle af dem til jorden.”
”Jeg tror ikke kun på kvalitetstid, jeg tror faktisk også ret meget på kvantitetstid, når det kommer til børn. […] Nogengange kan det være ligeså vigtigt, at de sidder og tegner ved siden af en, mens man laver mad, som at man virkelig laver noget aktivt med dem, som at gå i biografen.”
”Folk tror vi er idioter. De tror simpelthen dels, at når vi ikke kan løse problemerne, så er det nok fordi, at vi ikke vil eller er for dumme. Det man lærer med mange år i politik, det er at ting tit er rigtig svære.”
”Det kan være enormt nemt lige at trække tre hurtige nye lovforslag op ad lommen og så tro, at man har løst problemerne, men det har man bare tit ikke.”
”Så præsenterer jeg mig og siger: ”Jamen jeg er medlem af folketinget, og jeg trænger til at snakke lidt med nogle andre end dem, jeg altid snakker lidt med – må jeg snakke lidt med dig?””
”Vi (politikere, red.) har jo også til dels selv været skyld i den der politikerlede, fordi vi måske i en del år kom til at ligne hinanden allesammen og kom til at ligne embedsmænd og blev en del af systemet, frem for at være lidt mere os selv og turde at stikke lidt ud.”
Ida Aukens håndgribelige værktøj til at blive mere effektiv:
Spring ikke altid over hvor gærdet er højest- Læs mere her!
Følg Ida Auken
https://www.facebook.com/ida.auken