MindCast 023 m/ Mads Peter Veiby : Køb den billige vare i supermarkedet, selvom din formue er stor

Mads Peter Veiby er ugens gæst i MindCast. Han er manden bag teleselskabet M1 og så er han CEO for gamblingvirksomheden CEGO. Mads har i øvrigt hyret Bjarke Ingels til at designe Danmarks mest omtalte privatejendom, nemlig et sneglehusformet hus på over 700-800 m². Hvordan man agerer med en formue på den størrelse, vil du høre meget mere om i dette afsnit af MindCast. Tag derfor rigtig godt i mod Mads Peter Veiby:

Kristian Koch

Mads Peter Veiby vil i dette afsnit bl.a. give svar på følgende:

  • Hvorfor den billige letmælk er at foretrække på trods af høj indkomst
  • Hvilke fordele der er ved at holde sig til arbejdsuge på maks 40 timer
  • Hvordan online gambling kan forsvares rent etisk
  • Hvad der er Mads Peter Veibys næste store drøm
  • Hvad der er vigtigt at huske, selvom man har mange penge
  • Hvorfor du ikke behøver at brænde alt for meget for dit arbejde

Mads Peter Veiby deler bl.a. følgende guldkorn:

”Der skal jo komme en ny model for at man kan sælge noget nyt, og dengang der var det ikke alle, der var så smarte som Apple, der gør de gamle telefoner langsommere, når der kommer en ny model.”

”Hvis du nu virkelig er en detaljeorienteret murer, og du så bliver bedt om at mure nogle toiletter i Fårup Sommerland, så er der måske grænser for, hvor godt du skal lave dit finish-arbejde på de her fliser, frem for hvis du laver en liebhavevilla eller et eksklusivt museum. På den måde er der en ting til enhver tid. Så jeg kigger på det ud fra et pragmatisk synspunkt og siger: ”Hvad er det egentlig folk har behov for”, og ikke ”hvad det maksimale man kan få ud af det.”

”Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil arbejde mere end 40 timer om ugen.”

”Jeg leder altid efter et godt tilbud og forhandler altid om priserne, og jeg kigger selvfølgelig også på, hvad tingene koster i supermarkedet – altså hvis jeg kun har brug for  4 æbler, så køber jeg  4 æbler og ikke 10 fordi man kan.”

”Selvfølgelig fylder husholdningsbudgettet forsvindende lidt i vores privatbudget ift. måske en almindelig familie. Så på den måde kunne man da godt spise rød bøf og drikke rødvin hver aften, men det gør vi nu ikke – det er sådan almindelig pasta og kartoffelretter, vi får til dagligt.”

”Det er jo også meget rart bare at man kan rende rundt i et par joggingbukser derhjemme og futsko og så have lov at være grim og være sig selv og åbne en pilsner over hækken sammen med naboen. Jeg tror dybest set, så handler det jo om, at man skal gøre det, man godt kan lide.”

”Fordi man har tjent mange penge, så behøves man jo ikke at bo på et slot.”

”Bjarke (red. Bjarke Ingels) er i min verden en af verdens største arkitekter og han er nok den største danske arkitekt nogensinde, og jeg tror også at hans eftermæle vil gøre ham støre end Jørgen Utzon. Så jeg synes jo også, at det et eller andet sted er fedt, at være med til at præge den arkitektoniske udvikling og ligesom opføre en slags skulptur om man vil. Jeg tror faktisk det er den mest omtalte privatbolig i Danmark nogensinde (red. Det sneglehusformede hus som Bjarke Ingels designer til Mads).”

”Helt klart årsagen til at jeg holder mig til min 40 timers arbejdsuge, det er mine børn.”

”Konsekvent så behøves møder ikke at tage mere end et kvarter eller en halv time. Som regel gider jeg ikke, hvis der kommer en sælger på besøg, så er jeg meget mere direkte. Så skærer jeg indtil benet, og det kan man sagtens være uden at være uhøflig.”

”Ja, der er nogen der bliver afhængige af det, (red. at gamble) og der har vi lavet en lang række foranstaltninger for hvordan man kan bremse sit spil, hvordan man kan selvudlukke sig og hvordan de kan undgå at vi og andre kontakter dem. Sådan er det. Men sådan var det også tilbage i M1. Der var også nogen der var afhængige af deres telefon. Når de var ude og rejse kunne de ikke lade være med at bruge data eller sende SMS’er hjem – så kommer de hjem med regninger på 10-20.000 kroner, og så ved de ikke, hvad de skal stille op med det.”

Mads Peter Veibys håndgribelige værktøj til at blive mere effektiv:

Tag dit arbejde væk fra computeren – Læs mere her!

Følg Mads Peter Veiby

https://dk.linkedin.com/in/mads-peter-veiby/da  (med seriøs business)

https://www.instagram.com/madsveiby/  (med gøgl og biler)

2018-07-27T10:40:52+00:00