Anders Grønborg er ugens gæst og jeg kan garantere jer, at jeg har glædet mig til at smide det her afsnit ud til jer. Anders er koncerndirektør i LaserTryk og er derfor chef for ca. 300 medarbejdere. Dog er han stadigvæk en del af driften – det er stadig vigtigt at frokoster bliver “arrangeret ordenligt”, og at marketingkampagnerne sidder lige i skabet. Men dette er kun små ligegyldige teasers ift. hvad du faktisk kommer til at få ud af denne uges helt store afsnit af MindCast:
Anders Grønborg vil i dette afsnit bl.a. give svar på følgende:
Hvorfor man aldrig skal holde møder i en virksomhed
Hvordan du holder styr på dine mails, selvom du skal sende over 200 om dagen
Hvorfor notifikationer på mobilen er fuldstændig ubrugelige
Hvad et specifikt lys-setup i hjemmet kan skabe af værdi for et parforhold
Hvordan du gør motion til et spil
Anders Grønborg deler bl.a. følgende guldkorn:
“Nummer 1 tip af de 111 tips det er faktisk, at man aldrig skal holde møder”
“Hvert andet nyhedsbrev er faktisk et redaktionelt nyhedsbrev. Og for at få indhold til et sådan et, det er fandme ikke så nemt, så den måde vi har gjort det på det er, at så tager vi tophistorierne fra Facebook.”
“Vi har heller aldrig haft en forretningsplan. Vi har dårligt nok budgetter”
“Til et Chris Macdonald foredrag jeg var til – han sagde bare: “Det sidste jeg quitter – jeg sprænger gerne en træningssession over, og jeg kan også godt finde på at synde med kosten, men det sidste sted jeg går på kompromis – det er med søvnen.”
“Jeg er med på at det lyder fuldstændig Big Brother agtigt” (red. ift. KPI’er)
“Jeg er sådan udpræget A-menneske og går vildt meget ud af at passe mine sengetider. Jeg står op klokken seks og det er næsten altid at jeg ligger seng 22.30. Nogle af mine kammerater synes det er helt komisk, at jeg går så tidligt i seng.”
“Amen det er så fedt, når man har den der – man er jo helt anderledes energized og har lyst til at angribe hverdagen. Det er som om at man går fra defence mode til attack mode, og man har bare lyst til: KOM NU MED DE EMAILS, KOM MED UDFORDRINGERNE”
“Nu har jeg fået lavet nogle mørklægningsgardiner, efter jeg har fået bygget om. Det er sådan helt nazi-agtigt fordi – i mit gamle hus, der havde jeg mørklægningsgardiner, men der var der sådan nogle lysriller i siderne. Så nu har jeg fået speciallavet nogle – du skal forestille dig, det er sådan en hel skinne der kører ned udenfor vinduet – altså så det bliver FULDSTÆNDIG mørkt”
“Jeg har jo både en Maserati og så en BMW i8”
“Nu har vi kærestetid. Det vil sige, at nu har vi en time eller halvanden, hvor ingen af os sidder med nogle telefoner – nu skal vi lige have sluttet dagen af på en ordenlig måde – og vi er faktisk rigtig firkantede omkring det. Så slutter man dagen af med at være meget til stede der.”
“Jeg går virkelig meget op i, at man skal undgå at forstyrre hinanden. Et telefonopkald synes jeg også er en åndssvag forstyrrelse.”
“Jeg har for længst slået fra, at man får de her notifikationer på telefonen, når der er en der skriver på Facebook – det synes jeg er sådan helt åndssvagt.”
Anders Grønborgs håndgribelige værktøj til at blive mere effektiv:
Drop notifikationerne på telefonen – Læs mere her!
Følg Anders Grønborg
https://www.facebook.com/agronborg
https://www.facebook.com/Lasertryk
Andre links
Philips Hue lyssetup: http://www2.meethue.com/da-dk/
Outlook plugin: https://www.mapilab.com/
BMW i8: http://bit.ly/2gnZQPl