MindCast 026 m/ Morten Münster : Red menneskeliv og bliv effektiv med adfærdsdesign

Morten Münster er ugens gæst i MindCast. Han er CEO hos The Nudging Company og partner i Bro Kommunikation. Der er lagt op til et sprængfarligt afsnit, da store diskussioner om det etiske i nudging samt adskillige positive ting ved fænomenet sprænger frem i løbet af de ca. 63 minutter som afsnittet tager. Morten er skarp gut med argumenterne klar og med en stærk energi. Tag rigtig godt i mod ham i dette afsnit af MindCast:

Kristian Koch

Morten Münster vil i dette afsnit bl.a. give svar på følgende:

  • Hvad hans yndlingsbegreb ”What the hell”-effekten går ud på
  • Hvordan en visuel reminder kan redde menneskeliv
  • Hvorfor nogle fasion brands betaler kendisser for at stoppe med at gå i deres tøjmærke
  • Hvordan ”mikrohandlinger” kan gøre den markante forskel for dig i dit liv
  • Hvem der kan overbevise Morten til at lave knibeøvelser hver dag i en hel måned
  • Hvorfor det kan være ligegyldigt, om man har et ”why” eller ej
  • Hvilke positive konsekvenser det kan have at stille kagen bagerst i buffeten

Morten Münster deler bl.a. følgende guldkorn:

”Jeg tror, at jeg er sådan en person, der ret hurtig kommer til at kede mig, hvis der ikke sker noget nyt.”

”Den britiske regering har brugt social proof til at få flere mennesker til at betale deres skatterestancer tilbage ved blot at skrive i et brev, at størtedelen af de mennesker, der bor i Storbritanien, betaler deres skat tilbage. For et rationelt menneske burde det være fuldstændig ligegyldigt at forholde sig til, hvad andre mennesker gør i denne situation, men fordi vi er irrationelle, så bruger vi normen.”

”Når vi ikke får ikke får vasket hænder, så er det af 1000 andre grunde end manglende lyst. Så i virkeligheden gør vi det bare let for mennesker at huske det.”

”Vi ved, at når vi spørger folk om ideal-adfærd, dvs. ting som folk gerne vil, så overrepræsenterer folk systematisk deres gode adfærd, så hvis du spørger folk: ”Hvor ofte stemmer du til et valg” ”hvor ofte bruger du prævention?” eller ”hvad har du spist den sidste måned?” Så vil folk altid svare, at de bruger mere prævention, har stemt flere gange og spist flere grønsager, end de i virkeligheden har.”

”Det er ULTRA dårlig stil – hvis du ligesom tager begrebet dårlig stil og du koger suppe på det i 6 timer, så er  Jersey Shore den der lille fong, der ligger nede i bunden af gryden. Altså det er virkelig indbegrebet af indkogt dårlig stil.”

”Man har prøvet med kampagner, med information og med uddannelser og der sker ikke en skid. Men når man bruger det her adfærdsprincip, så har det en reel effekt på adfærd for at løse et gigantisk adfærdsproblem.”

”Jeg har de to sødeste vækkeure i hele verden, som er mine to døtre på 1 og 3.”

”Jeg har data helt tilbage fra kvartal 3 i 2010, hvor jeg kan se, at mit første mål bl.a. var at spise morgenmad, drikke 2 liter vand og gå i seng inden klokken 11.”

”Du kan tage nok så mange kurser i at være en god leder eller assertiv kommunikation, men hvis du vandrer rundt og er dehydreret hver dag på arbejde, eller du konstant har et fluktueret blodsukker, som gør, at du er hammer træt hele tiden – så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad ved om at skrive en god tekst eller lede et godt menneske. Så der er nogle af de der helt basics ting, som jeg virkelig prøver at holde fast i. Og det lyder så banalt men du ved – husk at drikke 2 liter vand. Husk at få sovet.”

”Hvis du skyder energien ud alle mulige steder, men du ikke har et sted, hvor du får ladet den op igen, så ender du tom og så ender det med, at du ikke har noget initiativ.”

”Jeg er meget opportunistisk – jeg er et meget primitivt menneske. Så hvis jeg synes, at noget er spændende, så løber jeg i en eller anden retning, og så prøver jeg at være så ansvarlig som overhovedet mulig.”

”Det er ledelsen, der tager på strategi-weekend, og så kommer de frem til at ”vi skal være ærlige, proaktive og agile” eller et eller andet. Men der er ikke nogen der finde ud af at sige ”Hvad betyder det for nogen dagen efter?”

”Man ved jo sådan nogle basic ting som, at hvis kagen står først i buffeten, og den er let at få fat på, jamen så tager folk mere af den, end hvis man sætter den ned bag i. Bare gøre det en lille smule sværre at få fat på de dårlige ting sådan rent sundhedsmæssigt, betyder at folk tager mindre af det.”

”En hammer er hverken god eller dårlig. En hammer kan du bygge et hus med, og du kan slå et andet menneske ihjel med den. Hammeren er neutral. Det er et spørgsmål om hvem der bruger den.”

Hitlers nudging (som vi taler om i afsnittet):

 Hmm… etik indenfor nudging?

Morten Münsters håndgribelige værktøj til at blive mere effektiv:

Tænk over hvornår du laver hvilke opgaver – Læs mere her!

Følg Morten Münster

https://thenudgingcompany.com/

Blog: http://overbevisende.dk/

2018-07-27T10:39:43+00:00