MindCast 030 m/Lars Rothschild : Få god samvittighed I dit arbejdsliv med en effektiv struktur

Lars Rothschild er ugens MindCast-gæst og så er han Getting Things Done Trainer. Det er personlig effektivitet, det er super lavpraktisk og det går lige i notepapirerne og hjernecellerne. Lars er en struktureret person, der også kender til begræsningerne ved hjernen, og hvad vi så skal gøre, for at udnytte det vi så har at arbejde med bedst muligt. Tag rigtig godt imod Lars i dette afsnit (med faktisk udemærket lydkvalitet) af MindCast:

Kristian Koch

Lars Rothschild vil i dette afsnit bl.a. give svar på følgende:

  • Hvor du skal starte, hvis du vil blive bedre til at ”få ting gjort” i dag
  • Hvor mange ting vi som mennesker er i stand til at huske på én gang
  • Hvorfor det er så afsindig vigtigt at få skrevet alting ned
  • Hvorfor vi glemmer de mest åbenlyse ting
  • Hvordan du får ro i hjernen og god samvittighed, når du går på weekend

Lars Rothschild deler bl.a. følgende guldkorn:

”Dit hoved er til for at få idéer og ikke for at huske på dem.”

”Badet er en klassiker, cykelturen hjem er også en klassiker. Det er netop der, hvor man giver sig selv tid til at tænke de der tanker og bare lade hjerne løbe afsted. Og det kunne man så overveje, om man skulle implementere oftere end bare lige klokken 6 eller 7 om morgenen, når man står i badet.”

”Der er mange som siger, at de faktisk er rimelig gode til at skrive tingene ned, men der er mange, der mangler de her ekstra trin efter det ift. hvad det faktisk er man vil med de ting, og hvor de skal placeres. Er det noget du skal handle på, i så fald – er det noget der skal uddelegeres, er det noget du kan gøre med det samme?”

”Man skal have så mange værktøjer, som man har brug for, og så få, som man kan klare sig med.”

”Et af tricksne ved hjernen det er, at den vægter tingene lige meget, uanset om du skal købe kattemad, eller om du skal købe et konkurrerende firma. De fylder ca lige meget.”

”Det er vigtigt for mig at understrege, at man falder af hesten engang imellem. Hvis man ikke falder af hesten engang imellem, så presser man måske ikke sig selv til at opnå alt det, man kunne.”

”Jeg så et rigtig fedt citat fra, jeg tror det var Navy SEALs: ”We need to slow down to speed up” – det tror jeg, der er rigtig mange, der kunne have glæde af at tygge lidt på. Virkelig prøve at beskytte en times tid eller to i kalenderen til lige at gennemgå alle de her ting.”

”Vi bliver ved med at tro, at vi kører hurtigere og hurtigere ved at arbejde hårdere og aldrig kigge op, og det er bare ikke rigtigt. Vi er nødt til at holde op med at arbejde og i stedet kigge på at få defineret alt det arbejde, vi skal have lavet.”

Lars Rothschilds håndgribelige værktøj til at blive mere effektiv:

Få tingene ud af hovedet – Læs mere her!

Følg Lars Rothschild

https://twitter.com/larshenriksen

https://www.linkedin.com/in/larsh/

Støt MindCast 💰  – Hvis dit hoved er tømt, men din bankkonto ikke er det:

http://mindcast.10er.dk

2017-05-08T15:36:08+00:00